Velkommen

Har du et ønske om at starte til kampsport og selvforsvar? – Så er Rumble Sports ved Flintholm St. det helt rigtige sted. Her er alle velkomne. Du vil blive mødt af professionelle og erfarne instruktører, som kompetent guider dig igennem din første prøvetræning. Når du melder dig ind og bliver du en del af teamet i Rumble Sports, vil vores dygtige trænere sørge for, at du får den bedste start, med et forløb tilpasset netop dit personlige udgangspunkt. Ved henvendelse i receptionen, får du nærmere information herom. Vores instruktører står til enhver tid klar til at besvare alle dine spørgsmål. Vi glæder os til at møde dig, og til at følge din  udvikling her hos os.

Gå på opdagelse her på vores website, og find ud af hvilket hold du kunne tænke dig at prøve. Rumble Sports tilbyder bl.a.  Brassiliansk Jiu jitsu, kickboxing og MMA (Mixed Martial Arts). 

Du kan også finde os på de sociale medier, Facebook og Instagram, hvor du kan følge med i de daglige aktiviteter i klubben, og se billeder og små videoklip fra træningen.

Hvem træner i Rumblesports?

Vi har alle et forskelligt udgangspunkt, også når det gælder fysisk aktivitet. I  Rumble Sports træner til daglig professionelle atleter og topidrætsfolk, der jævnligt deltager i konkurrencer og stævner . Herudover, kommer på daglig basis også motionister, som aldrig har dyrket sport på eliteplan. Som motionist, vælger du kampsporten som en sjov og spændende måde at holde dig i form på. Gennem motionstræningen vil du blive en del af det unikke fællesskab, der er hos Rumble Sports. Dette fællesskab er særligt kendetegnende ved at der løses opgaver, udveksles erfaringer og deles uforglemmelige oplevelser på tværs af de forskellige niveauer – motionister og atleter træner altså med forskelligt mål i sigte – men i Rumble Sports træner de sammen, i fællesskab. Denne holdånd er en essentiel drivkraft i klubben, da der herigennem skabes bevidsthed om at tolerance og team-spirit danner grobund for det bedste træningsmiljø. Netop derfor har vi også så stor succes med vores børnehold. Rumble Sports skal opleves, og derfor vil vi gerne invitere dig til en prøvetime. Du er også meget velkommen til at invitere en ven med til den første træning. Vi garanterer, at du i Rumble Sports kan få en autentisk oplevelse, hvor vores kvalificerede trænere introducerer dig for grundelementerne i den kampsportsgenre, eller det selvforsvarssystem du har besluttet dig for at prøve kræfter med. Du kan trygt kigge forbi - Bare pak en taske med shorts, T-shirt og vandflaske - så ses vi snart !

Alle starter et sted, med personlige mål og visioner. Vores opgave er at hjælpe dig med at nå dine mål, og byde ind med forslag til en konkret  strategi. Har du drømme om at dyrke kampsport på eliteplan, træne til og deltage i konkurrencer? – Så udarbejder vi en strategi, og evaluerer undervejs. Har du aldrig dyrket sport, og drømmer du om at komme i fysisk form og få en sundere livsstil? – Så udarbejder vi en strategi, i samarbejde med dig. Alle muligheder er åbne og alle er velkomne i Rumble Sports! Vores team af trænere står klar til at give dig en uforglemmelig oplevelse, hvor du gennem den fysiske aktivitet uden tvivl vil få   frigivet  masser af endorfiner, der giver fornyet energi og  højt humør.  

Børnehold hos Rumble Sports

I Rumble Sports er vi glade for børn! I arbejdet med, og undervisningen af  børn er det særligt afgørende at være opmærksom på, hvordan elementer af leg i forbindelse med fysisk træning styrker barnets indlæringspotentiale. I en kombination af træning og leg aktiveres hele sanseapparatet, og barnets motorik forbedres. Omfanget og karakteren af leg, tilpasses naturligvis børnenes alder. I Rumble Sports vil dit barn få muligheden for fri fysisk udfoldelse i trygge rammerEt succeskriterium for en vellykket træning er at alle børn stimuleres og udfordres på et niveau, der er tilpasset det enkelte barns temperament og motorik. Relevant er det at finde en balance i forhold til udfoldelserne, og som træner være i besiddelse af en veludviklet empatisk sans, således at det enkelte barn involveres på egne præmisser. Dette er vi fuldt opmærksomme på i Rumble Sports. Herudover vil et træningsforløb i Rumble Sports styrke dit barns sociale kompetencer. Vi bestræber os på gradvist at introducere børnene for nye udfordringer under træningen. Her stilles krav til det fysiske, barnets motorik, men  også evnen til at tænke strategisk og problemløsningsorienteret. I et naturligt tempo dannes grobunden for at børnene styrkes. Fysisk og mentalt. Det umiddelbare resultat vi ser efter et forløb med fysisk træning, er en sund og stærk krop , men kampsportstræningen understøtter også udviklingen hen imod psykisk robusthed .

Bliv en del af teamet i Rumble Sports

Har du relevant erfaring indenfor kampsportsgenren? Og ønsker du at investere dit overskud i at undervise børn og glade motionister? Så har du mulighed for at blive en del af teamet i Rumble Sports. Du kan skrive, eller ringe til Franck på 31 55 50 42 og få nærmere informationer vedr. rollen som frivillig i Rumble Sports.